Programmet #40 – festen fortsætter!

I de nu mere end femten år hvor Ignite har været et fænomen i Danmark (en fest, en folkelig bevægelse og meget andet) har vi lover ‘vi er kun lige begyndt’ … Kan det blive ved med at gå? Holder den kække tone endnu?

Gu’ gør den så! Nedenfor følger programmet for Ignite #40 som det ser ud nu, og det er som altid plukket fra øverste hylde. Rækkefølgen er vilkårlig, men glæd jer under alle omstændigheder til:

  • Per Torp Sangild: Videnskab og tro
  • Hassan Preisler: Kaj Munk eller Det Nordiske fælledskab
  • Søren Bechmann: Styr(k) dine forventninger
  • Stine Elkjær Rasmussen og Lotte Berger Hansen: Tandsundhed Uden Grænser
  • Martin Pierre Devantier: Øjeblikkets Magi – fra improvisation til udødelighed
  • Mirza Cirkinagic: Karriere” igennem forskellige TV gameshows (eller noget andet)
  • Rasmus Tofthøj: 3D-print der for pokker da fører til noget
  • Sanila Dethlefsen: MBW 2.0 (Multi-Cultural Business Women)
  • Maria Kangas Christensen: Mumitroldene, der netop er fyldt 80 år
  • Claus Raasted: Små verdener & store erkendelser: hvorfor miniaturespil kan noget særligt i forhold til læring
  • Torben Tronborg: Forskellighed
  • Christel Werenskiold: (Vi venter på en titel)

(Og meget kan nå at ske endnu inden d. 5. marts.)

Derudover kan vi garantere et fantastisk selskab, fantastiske rammer, en helt fantastisk kameramand Kell – og søreme også helt fantastiske andre ting at tænke og tale videre over og om.

Som altid tøver vi ikke med at love: Det bliver en fest!

Der er stadig tid til at sikre dig en stol (og en portion chili).

Tilmeld dig her: https://ignitedanmark.nemtilmeld.dk/1/

Det tager 30 sekunder.
Det hjælper vores planlægning.
Og det gør dig officielt klar til at få gnister i øjnene.

Ignite #40 d. 5. marts 2026

Vi skal bare liiiiige igennem december, jul, nytår, oprydningen, januar, februar og vinteren … og SÅ bliver det tid til at ses igen i festligt humør til Ignite #40. Det er som altid på SOHO i Kødbyen (København), det er som altid forventningen at 10-15 passionerede mennesker giver os et indblik i deres verden, verdenssyn eller visioner i øvrigt. Og det bliver som altid en fest.

Ses vi?

Arh, mon ikke …

Tak for i år!

Ok, 2025 er ikke helt slut endnu, men i Team Ignite Danmark er vi begyndt at planlægge hvad vi dog skal give jer alle sammen når vi ses igen i 2026. Stay tuned. Se videoerne fra tidligere Ignites her på siden eller på Youtube, og lad os fortsætte festen sammen.

Ignite – det er ‘human shareware’ og noget vi giver til hinanden!

 

Ignite #39 – lad os ses d. 23. oktober!

Efteråret er reddet: Vi tænder gnisten igen d. 23. oktober 2025 til endnu en perlerække af passionerede, autentiske, oprigtige, ægte, menneskelige-og-ikke-LLM’ede fortællinger fra øst og vest, om dit og dat.

Som altid er det på SOHO i Kødbyen, det cooleste sted i byen, hvor baren åbner og hvor der bliver nok at tale om. I pausen kan du – traditionen tro – tanke op med SOHOs legendariske Chili Con eller Sin Carne. Så uanset om du er til kød, kikærter eller bare chili med attitude, er der noget varmt til ganen, før vi tænder gnisten igen! og glæd jer til en aften i fantastisk selskab.

Ses vi?

Arh, det tror vi nok vi gør!

Programmet for #39 (ish)

Programmet for Ignite #39 tegner godt … og som altid har vi nærmest helt uhyrlig meget at se frem til. Hvad det i grunden betyder, hvor vi skal hen og hvor vi lander, er det for tidligt at vide, men sæt aftenen af og gør klar til endnu en magisk aften i ditto selskab.

Her er — som altid i tilfældig og aldeles foreløbig rækkefølge:

  • Kell Schomacker: Det uopklarede nytårsmord – som politiet måtte have hjælp til!
  • Allan Rosenberg: Bomberydder!
  • Louise Myrup (Tegnsprog): Tegnsprog – verdens mest misforståede sprog
  • Richard Munk Naylor: Management Myth
  • Frank Ellegaard: Hård beton – slår revner
  • Dina Gelfer-Jørgensen: Passion for Bach og cello
  • Steve Kantor: Bushido
  • Jens Henning Ravnsmed: Digitale kompetencer – vi kan ikke leve uden
  • Andreas Refsgaard: Lad computeren gøre arbejdet

… for ikke at glemme

  • Christel Werenskiold – Hvad ved du om trombocytter og cox2 receptorer
  • Vigga Lund – Minichefen med guld i blodet!
  • … og måske andre endnu …

Ses vi?! Arh mon ikke.

Sig det videre og tag en kollega, ven eller slægtning med.

Ignite #38 og videre frem

Tak til alle der deltog, om blot i ånden, på Ignite #38 d. 19. juni. I var i særdeleshed godt selskab, og fra Team Ignite Danmark føler og deler vi kærligheden til nysgerrighed, samtalerne og modet, begejstringen, entusiasmen, nysgerrigheden, velvilligheden … og alt det andet I gav og giver, fik og får, tog og tager.
Sammen gør vi verden bare en lillebitte smule bedre.

OPDATERING AUGUST 2025: Vi har været i klipperummet har nu produceret videoerne fra Ignite #38. Find dem under ‘Tidligere Ignites’ (eller på Youtube).

VI VENDER SNART TILBAGE med nyt om Ignite #39 … stay tuned!

Programmet for Ignite #38 er (nogenlunde) klar

I vanlig ikke-færdig, ikke-prioriteret og først og fremmest ikke-forudsigelig Ignite-stil præsenterer vi hermed ‘line-up’ eller programmet for Ignite #38. d. 19. juni på SOHO. Nogle kommer til, nogle fortryder eller bliver forhindret … vi ved det aldrig. Men festen er sikret uanset hvad.

Glæd jer således bl.a. til:

  • Martin Jebens, Humanitær minerydning
  • Per Ørum, ESG-rapportering
  • Tali Schødt, Et kooperativ anno 2025
  • Thue Leibrandt, Exit Rooms
  • Anne Rahbek, Glade børn på kunstmuseer
  • Allan Rosenberg, Bomberydder!
  • Peter Minet, Far Barn Gym er ikke for sarte sjæle eller mødre
  • Sine Jensen, Fejl forsvinder aldrig
  • Alexander Kjerulf, Entusiasme
  • Søren Christoffersen, det kommunale system
  • Vibeke Brix Christensen, Læger uden grænser

… og flere kommer til!

Billede af Iatya Prunkova via pixabay.com

Man tror det er løgn: Ignite-bussen ruller igen!

Jep, den er god nok. Ignite Denmark rører på sig efter en periode i hi, på værksted, i eksil eller hvad I nu har lyst til at kalde det (vi dømmer ingen, men glæder os til at vende tilbage). Ignite #38 er på vej, bussen ruller, vi er ‘ude på noget’ (som de sang i DR’s børneprogram fra dengang alting syntes at være en smule nemmere – læs om fænomenet på Wikipedia).

Så gense alle jeres gamle favoritter fra Ignite Danmark-universet, og glæd jer til et program for Ignite #38 d. 19. juni på Soho i Kødbyen (i København) er på vej. Hold øje med ‘begivenheden’ på Facebook, hold øje med opdateringer her på siden, og hold øje med hinanden — så skal det hele nok gå!

Stemningsbillede fra en tidligere Ignite-fest

Videoerne fra Ignite #36 er her

Så gik den sommer! Vejret var skørt, verden er af lave, og ingenting er som det var en gang. Men Ignite #36 var ikke desto mindre den festlige aften vi havde håbet på, de enkelte fortællinger var endnu en gang uforudsigeligt stærke, skæve og skønne. Og nu er de på Youtube hvor I bør se og gense dem alle, like, dele og tænke videre. Stor tak til Kell Schomacker for videoproduktionen!

Ignite – det er noget vi giver til hinanden. Værsågod.

Programmet for Ignite #36

Ohøj!

Som en fremmed kyst der toner frem af disen mens skibet langsomt driver ind mod nye oplevelser, nye møder, nye erkendelser  … Eller som blomsterne og græsstrående på engen der yndefuldt rejser sig mens morgenduggen fordamper og lader strå og blade tilbage, rene, nye og klar …

Ja, sådan har vi det i Team Ignite Danmark hver gang vi skal til at præsentere programfladen for den næste Ignite-fest. Here goes – med alle de sædvanlige forbehold for at ting kommer til ske, ikke alt er på plads, rækkefølge har vi slet ikke tænkt over endnu, og ja di da di da:

Men glæd jer til en forrygende aften i passioneret selskab med blandt andre:

  • Pernille From Hansen: Genveje til trivsel i hverdagen – de 3 benzindunke
  • Klaus Ikast: Tiden går!
  • Thue Leibrandt: En opringning der forandrede alt
  • Brian Rygaard: DjengisCon
  • Luise Søe: Er du en 100 ud af 100? (Og kan vi måle it-sikkerhed?)
  • Svend Sømod: Print din egen cocktail
  • Morten Lander Andersen: Gå i historien
  • Peter Knudsen: Data er noget vi gør sammen
  • Lars-Bjørn Kristensen: Metafysik og monisme
  • Henrik Mondrup: Naturvidenskabens svar på stress
  • Ulla Kronborg Mazzoli: Nu tager de gamle videre …

… og altså: meget meget mere.

Kan I næsten vente? Ja, vi kan næsten ikke!

#igniteerdanogetvigivertilhinanden #serendipity #inspirerditpublikummengørdetkort