Så skal der edderbrodereme sættes nogle krydser

(og her taler vi ikke om valg, afstemninger eller noget som helst andet pjat i den dur, næh nej)

Team Ignite Danmark har sammen med vores venner på SOHO i Kødbyen fundet datoer til hele resten af 2026, til Ignite #41 og #42. Vil I vide hvornår? Vil I med? Vil I?

Jamen sæføli’, siger vi bare: I skal da med! For sådan er vi bare, at vi allerhelst vil lave Ignite sammen med jer.

Så altså:

  • Ignite #41 er torsdag d. 13. august
  • Ignite #42 finder vi lige en god dato til i oktober eller (nok) november

Og sådan er dét! Vær gode, søde og rare (og hvad I ellers vil, vi dømmer ikke) og sæt krydser dér, så ses vi.

Det bliver en fest.

 

Foråret er på vej!

Det er ganske vist. Snart grønnes verden omkring os (og vi har brug for også at se skønheden i verden, husker I nok), buske og træer får knopper, blomsterne er allerede i fuld gang. Og hov, søreme om ikke også der inden længe skyder et par datoer for de næste Ignites op af jorden …

De første (fleste) videoer fra Ignite #40 er nu på Youtube, og I kan nu også finde dem her på siden – under Tidligere Ignites. (De sidste i rækken er på vej igennem klipperummet.)

Pas på jer selv og vær gode ved dem omkring jer!

De kan noget, de anemoner!

Videoerne fra #40

Der er ikke andet at sige til videoerne herunder, end at vi havde en skøn aften – I skulle have været der! (Og I der var der, kan glæde jer til at se det hele igen.)

https://youtu.be/pD6WPF_pi-U

 

Programmet #40 – festen fortsætter!

I de nu mere end femten år hvor Ignite har været et fænomen i Danmark (en fest, en folkelig bevægelse og meget andet) har vi lover ‘vi er kun lige begyndt’ … Kan det blive ved med at gå? Holder den kække tone endnu?

Gu’ gør den så! Nedenfor følger programmet for Ignite #40 som det ser ud nu, og det er som altid plukket fra øverste hylde. Rækkefølgen er vilkårlig, men glæd jer under alle omstændigheder til:

  • Per Torp Sangild: Videnskab og tro
  • Hassan Preisler: Kaj Munk eller Det Nordiske fælledskab
  • Søren Bechmann: Styr(k) dine forventninger
  • Stine Elkjær Rasmussen og Lotte Berger Hansen: Tandsundhed Uden Grænser
  • Martin Pierre Devantier: Øjeblikkets Magi – fra improvisation til udødelighed
  • Mirza Cirkinagic: Karriere” igennem forskellige TV gameshows (eller noget andet)
  • Rasmus Tofthøj: 3D-print der for pokker da fører til noget
  • Sanila Dethlefsen: MBW 2.0 (Multi-Cultural Business Women)
  • Maria Kangas Christensen: Mumitroldene, der netop er fyldt 80 år
  • Claus Raasted: Små verdener & store erkendelser: hvorfor miniaturespil kan noget særligt i forhold til læring
  • Torben Tronborg: Forskellighed
  • Christel Werenskiold: (Vi venter på en titel)

(Og meget kan nå at ske endnu inden d. 5. marts.)

Derudover kan vi garantere et fantastisk selskab, fantastiske rammer, en helt fantastisk kameramand Kell – og søreme også helt fantastiske andre ting at tænke og tale videre over og om.

Som altid tøver vi ikke med at love: Det bliver en fest!

Der er stadig tid til at sikre dig en stol (og en portion chili).

Tilmeld dig her: https://ignitedanmark.nemtilmeld.dk/1/

Det tager 30 sekunder.
Det hjælper vores planlægning.
Og det gør dig officielt klar til at få gnister i øjnene.

Ignite #40 d. 5. marts 2026

Vi skal bare liiiiige igennem december, jul, nytår, oprydningen, januar, februar og vinteren … og SÅ bliver det tid til at ses igen i festligt humør til Ignite #40. Det er som altid på SOHO i Kødbyen (København), det er som altid forventningen at 10-15 passionerede mennesker giver os et indblik i deres verden, verdenssyn eller visioner i øvrigt. Og det bliver som altid en fest.

Ses vi?

Arh, mon ikke …

Tak for i år!

Ok, 2025 er ikke helt slut endnu, men i Team Ignite Danmark er vi begyndt at planlægge hvad vi dog skal give jer alle sammen når vi ses igen i 2026. Stay tuned. Se videoerne fra tidligere Ignites her på siden eller på Youtube, og lad os fortsætte festen sammen.

Ignite – det er ‘human shareware’ og noget vi giver til hinanden!

 

Ignite #39 – Sikke en aften!

Ignite #39 blev alt det, vi håbede på – og mere til.
Fede talere, fed stemning, flot crowd – og en energi i rummet, der kun kan beskrives som… ren serendipitet!

Vi glæder os allerede til at ses igen – på scenen, i salen eller i baren.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få info om kommende Ignite.

Ignite #39 – lad os ses d. 23. oktober!

Efteråret er reddet: Vi tænder gnisten igen d. 23. oktober 2025 til endnu en perlerække af passionerede, autentiske, oprigtige, ægte, menneskelige-og-ikke-LLM’ede fortællinger fra øst og vest, om dit og dat.

Som altid er det på SOHO i Kødbyen, det cooleste sted i byen, hvor baren åbner og hvor der bliver nok at tale om. I pausen kan du – traditionen tro – tanke op med SOHOs legendariske Chili Con eller Sin Carne. Så uanset om du er til kød, kikærter eller bare chili med attitude, er der noget varmt til ganen, før vi tænder gnisten igen! og glæd jer til en aften i fantastisk selskab.

Ses vi?

Arh, det tror vi nok vi gør!